Feltprojekter

Kephalonia. Et surveyprojekt på vestsiden af den Ioniske ø Kephallonia under ledelse af Klavs Randsborg, Københavns Universitet, som startede under Det svenske Institut i 1992, videreførtes under Det danske Institut med kampagner i oktober/november måned 1993 samt i oktober måned 1994. Der blev især foretaget opmålinger af oldtidsbyen Same.

Kattavia på Sydrhodos. Det Danske Institut i Athen gennemførte i samarbejde med Nationalmuseet i København og eforatet for Dodekaneserne (repræsenteret ved dr. Effy Karantzaly) i juni måned 1994 en surveykampagne i dalen omkring landsbyen Kattavia på Sydrhodos. Et hold arkæologer under ledelse af dr.phil. Søren Dietz og med mag.art. Mette Korsholm som field director gennemgik et område på 5 km2. Det lykkedes bl.a. at lokalisere centrum for oldtidens polis, Kattavia samt et stort og vigtigt værksted for produktion af amforer. Det opsamlede materiale dokumenterede bebyggelse i dalen fra neolitisk tid til tidlig kristen tid, og senere. Keramikbearbejdning ved museumsinspektør John Lund.
Undersøgelsen finansieredes af Generalkonsul Gösta Enboms fond.

Kato Vassiliki, oldtidens Chalkis i Aitolien. Gennem seks år gennemførte Instituttet i samarbejde med det græske kulturministeriums sjette eforat, Patras, et survey- og udgravningsprojekt ved landsbyen Kato Vassiliki, som ligger på nordkysten af Den Korinthiske Bugt lige over for Patras. Udgravningen blev ledet af den tidligere efor, Rigsantikvar, dr. Lazaros Kolonas og Instituttets tidligere direktør, dr.phil. Søren Dietz. Field directors var dr. Iannis Moschos og Museumsdirektør, ph.d. Sanne Houby-Nielsen, Medelhavsmuseet, Stockholm. De arkæologiske undersøgelser var dels koncentreret om lokaliteten Pangali på østsiden af Varassova bjerget, dels om højen Haghia Triadha, opkaldt efter en tidlig byzantinsk basilika. I 1995 opmåltes to allerede kendte klassiske fæstningsmure på Pangali, og et intensivt survey fastslog, at området mellem de to mure i historisk tid kun har været bebøt i en ganske kort periode. Derimod lokaliseredes en senneolitisk boplads med righoldige keramiske levn, og en mindre udgravning påbegyndtes i 1996. I 1996-1998 blev byzantinske og klassiske fæstningsmure på Ay. Triada højen afrenset og opmålt. I samme periode udgravedes og opmåltes fundamenter efter klassisk-hellenistiske huse, som ligger uden for og inden for den klassiske omfatningsmur. På østsiden af højen lokaliserede en søgegrøft i 1998 kulturlag på omtrent 4 ms dybde med rige forhistoriske lag (senneolitisk- senbronzealder) samt lag fra geometrisk-hellenistisk og byzantinsk tid. Geologiske undersøgelser 1997-98 i Kato Vassiliki bugten tyder indtil videre på, at den antikke havn lå umiddelbart vest for Haghia Triadha højen. I 2000 blev en uplyndret hellenistisk grav udgravet. Desuden afdækkede man, hvad man mener er et alter. Projektet afsluttedes med kampagnen i sommeren i 2001.
Udgravningsprojektet blev for den danske dels vedkommende finansieret af Generalkonsul Gösta Enboms Fond, feltledelsen og de geologiske undersøgelser af Carlsbergfondet.

Kalydon. Instituttet påbegyndte i 2001 et survey- og udgravningsprojekt i oldtidens Kalydon i Aitolien, hvor bl.a. den kendte danske arkæolog Frederik Poulsen tidligere har arbejdet. Projektet bliver ledet af Instituttets tidligere direktør, dr.phil. Søren Dietz, i samarbejde med den græske Rigsantikvar, dr. Lazaros Kolonas. Field director er Museumsdirektør, ph.d. Sanne Houby-Nielsen, Medelhavsmuseet, Stockholm. Det første survey tegner lovende, og projektet forventes at fortsætte i perioden 2002-07.
Udgravningsprojektet bliver for den danske dels vedkommende finansieret af Generalkonsul Gösta Enboms Fond, Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet.

Piræus, the Zea Harbour Project (www.zeaharbourproject.dk). De kombinerede land- og marinarkæologiske undersøgelser af den antikke Zea-havn i Piræus ledes af klassisk- og marinarkæolog Bjørn Lovén. Projektet udføres med tilladelse og støtte fra Eforatet for Marinarkæologiske Antikviteter, Andet Eforat for Forhistoriske og Klassiske Antikviteter og det Hellenske Maritime Museum. Projektet er primært financieret af RPM Nautical Foundation og har derudover modtaget midler fra Eleni Nakou Foundation og Velux Fonden. Hr. Richard Anderson og Agora Udgravningerne har stillet deres ekspertise og målingsudstyr til rådighed for projektet.
Udlægningen af Kantharos, Zea og Mounychia havnene i Piræus blev påbegyndt under Themistokles´arkontperiode i 493/494 f. Kr. I den sen-klassiske periode havde Zea-havnen kapacitet til at rumme 196 krigsskibe og var Athens vigtigste flådehavn. Zea husede en stor del af den athenske flåde, der var selve magtgrundlaget for det athenske demokrati.
Projektets primære mål er at undersøge Zea-skibshusenes arkitektur og funktion. Skibshuskomplekset repræsenterer et af de største og mest ressourcekrævende byggeprogrammer i den klassiske periode. Idet man ikke har fundet vrag af antikke krigsskibe, har bygningerne altafgørende betydning for forståelsen af den athenske trieres dimensioner. Trieren er det vigtigste antikke krigsskib og opererede i Middelhavet i mere end tusinde år. Denne skibstype var altafgørende for den græske flådesejr over perserne ved Salamis i 480 f. Kr., der sandsynligvis er det mest betydningsfulde søslag i den vestlige civilisations historie.
Ydermere vil de marinarkæologiske undersøgelser af skibshusene og af andre antikke havnestrukturer bidrage betydeligt til forståelsen af den antikke Zea-havns topografi.    

Pelion Cave Project (www.pelioncaveproject.dk). I 2005 etableredes det tre-årige Pelion Cave Project under Det Danske Institut i Athen i samarbejde med Eforatet for Palæoantropologi og Huleforskning i Nordgrækenland under det græske kulturministerium. Feltleder er arkæolog Niels H. Andreasen. Projektet søger at bidrage med et mere repræsentativt billede af den økonomiske, funktionelle, historiske og åndelige brug og betydning af huler i lokalsamfundet fra de byzantinske og osmanniske perioder og op til i dag.
Husdyrhold, lokalhistorie og folklore relateret til huler er sjældent blevet systematisk dokumenteret. Selvom de fysiske spor og viden om brugen af huler er hastigt ved at forsvinde udgør huler stadig et værdifuldt kildemateriale vedrørende ændringer i den lokale og regionale økonomi og husdyrbrug. En konkret målsætning er at undersøge de arkæologiske konsekvenser af ophold i og umiddelbart omkring huler. Dette vil hjælpe arkæologien til en bedre forståelse af blandt andet husdyr-relaterede aktiviteter i huler og disses arkæologiske signaturer. Projektets metodik indbefatter arkæologisk survey, systematiske overfladeopsamlinger fra hule-gulvene, lokalhistorisk research og interviews med lokalbefolkningen.
Undersøgelserne på Pelion-bjerget i 2006 og 2007 lokaliserede 115 huler og rockshelters og indsamlede et rigt etnografisk materiale. Data fra de sidste to feltsæsoner indgår i en model, som viser hvordan ændringer i landbruget og en voksende industrialisering i kombination med sociale omvæltninger og vigtige historiske begivenheder fører til bestemte mønstre i brugen af huler.
Survey-projektet financieres af Institute of Aegean Prehistory, The Costopoulos Foundation, Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond og Augustinus Fonden.

De græsk-svensk-danske udgravninger (GSDE) af det minoiske Kydonia, Khania. (Se også Short report from the excavations).

I 2010 blev de gamle græsk-svenske udgravninger på Kastelli-højen i Khania tilknyttet det Danske Institut i Athen. Direktør for udgravningen er den tidligere rigsantikvar, Dr. Yannis Tzedakis, med Dr. Ann-Louise Schallin og Dr. Erik Hallager som ansvarlige for hhv. den svenske og danske side. De gamle udgravninger af det minoiske Kydonia har fritlagt Khanias historie gennem 5000 år og vist, at bebyggelsen har været kontinuerlig bortset fra en 400-års periode fra slutningen af bronzealdern (ca. 1150) til slutningen af den Geometriske tid (ca. 725), da folk vendte tilbage til stedet og bosatte sig i ruinerne fra den minoiske bebyggelse.

De vigtigste opdagelser gjaldt den seneste del af bronzealderen, den senminoiske periode (ca. 1500-1150), hvor - helt enestående for Kreta – syv bebyggelsesfaser kunne dokumenteres. Et af de vigtigste fund fra denne bebyggelse var fundet af Linear B tavler, som på Kreta i øvrigt kun kendes fra paladset i Knossos. Disse tavler blev fundet i det endelige ødelæggelseslag af en stor og vigtig bygning fra senminoisk IIIA:2/IIIB:1 perioden (ca. 1350-1250 f.Kr.). En af tavlerne kunne bevise, at Dionysos var en gud allerede i den græske bronzealder, og tavlerne var produceret i nøjagtig samme tradition som tavlerne fra Knossos, hvis datering endnu er usikker.

Hovedformålet med de fornyede GSDE udgravninger er at undersøge bygningen med Linear B tavlerne så vidt den moderne bebyggelse tillader. Det er naturligvis projektets håb, at der vil blive fundet yderligere Linear B tavler, men lige så vigtigt er det at forstå betydningen af en af de vigtigste bygninger, der endnu er registreret på Vestkreta, set i en større minoisk sammenhæng. Projektet er et fem-års projekt med tre udgravningssæsoner med sideløbende bearbejdning og to sæsoner til videre studier af materialet og publicering.

Den første udgravningssæson i 2010 blev ledet af Erik Hallager og Dr. Maria Andreadaki-Vlazaki. Den gav betydningsfulde resultater i form af  imponerende arkitektur, keramik med bl.a. importeret italiensk sortpoleret vare, og en del vigtige småfund, blandt hvilke kan nævnes et fragment af en Linear A tavle, syv seglsten, en unik amulet i klippekrystal, en bronzekniv, klumper af et sjældent blåt farvepigment og en stor mængde dyreknogler, hvoraf nogle kan have stammet fra ofringer.

Den første sæson var sponsoreret af The Institute for Aegean Prehistory og Gunvor & Josef Anérs Stiftelse.

©1999-2001 Steamship Company Denmark. Alle rettigheder forbeholdes.
Det Danske Institut i Athen / The Danish Institute At Athens
Herefondos 14, Platia Aghias Aikaterinis, Plaka, GR-105 58 Athen / Athens
Grækenland / Greece
Telefon: (+30)210 32 44 644, Fax: (+30)210 32 47 230, E-mail: info@diathens.com
Sidst opdateret: 09/12/10